Der går lang tid imellem blogposterne i denne biks. Jeg håber, I har fundet de billeder, vi har fået lagt op siden sidst.

Jonas og Andreas er meget fascinerede af, at farmor har både en lejlighed og et sommerhus. De har derfor opfundet hver deres fantasisommerhus. Det er nogle ret seje steder, og bedst af alt: man laver selv reglerne. Når sure mor og far siger, at der er noget, de ikke må, siger de ofte, at det må man gerne i deres sommerhus. Vi har efterhånden fået mange historier om husene. Her er et indblik:

Jonas’  sommerhus er stribet og lige stå stort som Hovedbanegården. Der er en kæmpestor maskine indeni og to broer. Der er 100 babyer. Deres navne skifter lidt, og når de er piger, er de ret irriterende, for så niver de.  Men så skyder Jonas dem bare, for han har også 100 pistoler. Det ser cirka ud som herunder, men der er også noget sort på og glimmer udenom.

Andreas’ hus ligger langt, langt væk – oftest Island eller Grønland. Man kan flyve derhen med luftballon. Heldigvis ligger Jonas’ hus lige ved siden af. Næste gang han holder fest, har han lovet at invitere os, så vi kan få lov at se huset. I Andreas’ hus er der 10.000 drager. De er meget frække, elsker fiskefilet og bruger stadig ble. Hvis de laver for meget ballade, ninja’er han dem med sit sværd. I sommerhuset har Andreas også en anden mor, der giver ham lov til alt muligt. Hun hedder Susanne – men kun om søndagen.

Udover at finde på historier om sommerhusene, er Jonas og Andreas meget optagede af tal og bogstaver. De kan begge tælle til 100 hvis de får lidt hjælp med 10′erne, og de synes stadig det er evigt morsomt at genkende bogstaver rundt omkring. Der går meget sport i at være den med flest havrefras, legoklodser eller biler. Hvor 14 engang var det største tal de kunne forestille sig, kaster de nu om sig med værdier som 100.000 og 89.

Comments Ingen kommentarer »

Solen titter frem, og vi har flere dage i træk set blå himmel. Jesper har plantet stedmoderblomster i haven, og urene er blevet stillet på sommertid. Dejligt. Der er gået nogle måneder siden vi sidst skrev her på siden. Forhåbentlig har I fundet frem til de film og billeder, der imellemtiden er blevet lagt på nettet. Men billeder er ikke alt. Der skal af og til lidt tekst til for at holde styr på, hvad der er sket siden sidst.

Andreas begyndte at bide hul i sine sutter i december. Det blev efterhånden en dyr affære, og vi besluttede derfor at holde op med at købe nye ind. Vi forklarede ham, at der snart ikke var flere tilbage, og han smed pænt de gamle i skraldespanden, efterhånden som de gik i stykker. Dagen inden vuggestuestart efter nytår røg den sidste sut ud, og der har ikke været et ord om sagen siden. Meget nemt. Jonas fik samme tur, men da han ikke var lige så hurtig til at tygge sutterne i stykker som Andreas, holdt hans lager helt til februar.

Jonas og Andreas fik en masse fine puslespil i julegave. De første par måneder har vi ikke leget så meget med dem, da det gav en del bøvl. Jonas var meget glad for puslespillene og havde helt fattet systemet med at kigge på billederne og få brikkerne til at passe sammen. Andreas valgte en anden fremgangsmåde: han valgte to tilfældige brikker og forsøgte med vold at få dem til at sidde sammen. Når det ikke ville lykkedes, brast han i gråd eller kastede det hele på gulvet. Vi prøvede nogle gange at lade Jonas lave puslespil, mens Andreas lavede noget andet, men det slap vi aldrig afsted med. Pludselig for en uges tid siden kom vi i gang igen, og nu er begge drenge superskarpe og koncentrerede. I februar kunne et puslespil med fire brikker drille, og igår sad Jonas og Andreas roligt sammen og samlede et på 30 brikker uden vores hjælp. Der er selvfølgelig både gode og dårlige dage, og til tider kan “puslespil” godt udvikle sig ret voldeligt, hvis drengene ikke er under opsyn.

Ulla har fået nyt job. Hun er stadig i samme firma, men hun arbejder nu som projektleder. Det er rigtig spændende og udfordrende, og det fører også en del rejser med sig. I februar gik turen til Rom, i marts var det New Delhi i Indien, og i april skal hun til Jordan. Jonas, Andreas og Jesper tager rejseriet rigtig pænt og med masser af støtte fra bedsteforældrene lader det sig gøre at holde hverdagen kørende, mens mor er væk. Vi taler i telefon sammen om aftenen, og drengene hjælper med at pakke ud ved hjemkomsten. Vi har også et fint lille børneatlas, så man hele tiden kan se, hvor mor er henne.

Sprogligt er det næsten ikke til at følge med. Både Jonas og Andreas kan lave lange sætninger, og de siger de mest fantastiske ting. Ofte er det ordrette gentagelser af noget, de har hørt os sige, og man må tage sig i at grine lidt, når man hører det fra deres egen mund. De stiller retoriske spørgsmål, som de udmærket kender svaret på – ganske som vi har gjort et utal af gange: Hvad laver Andreas?, hvor er mor henne,? hvad var det for en lyd?. Deres evne til at associere og se sammenhænge er til tider ret underholdende, og det er nemmest at forstå dem, hvis man (som vi) har læst de samme bøger, set de samme film, og besøgt de samme steder som drengene. Alle referencer bliver blandet sammen i én pærevælling. Nogle gange bliver Jonas og Andreas trætte af at sige fantastiske ting, og så sidder de en hel aften og sige kun “gaga”.

Andreas er utrolig glad for at synge – og han synger rent. Han kan rigtig mange sange udenad og er glad for at optræde. Han veksler lidt: nogle aftener får vi 8 sange i træk uden pause (afsluttes altid med “med dejlig chokolade og kage til”), og nogle aftener er det 56 gentagelser af den samme linje fra en enkelt sang (p.t. “Bryllup blev holdt, det vared’ otte dage!” fra Tre små soldater). Jonas har været mere tilbageholdende med hensyn til sang. I lang tid har han protesteret højlydt, når der blev sunget derhjemme. Det er nu holdt op, og han er så småt begyndt at synge lidt med. Men det er også svært at komme til, når man har en bror, der sådan stjæler rampelyset.

Det ses for det meste tydeligt på huset, at her bor to drenge med masser af fantasi, der sagtens kan have gang i udklædning, togbane, puslespil, bøger, biler og generel fjollet optræden på en og samme gang. Heldigvis kan de godt lokkes til at rydde legetøjet op, hvis man lige hjælper dem i gang. Nogle gange ser her helt hæderligt ud, når vi voksne falder om ud på aftenen – men det varer selvfølgelig kun til næste morgen :) .

Comments Ingen kommentarer »